28.11.09

1. søndag i advent

Som noget helt nyt på Whoany, bringer vi hver uge i december et par gode tips og idéer til gode adventsgaver, der med deres smukke udtryk vil falde i de flestes smag:


Til din søde mor

Mor vil elske at tulle rundt i denne skønne sag fra netmekkaet asos.com. Den friske farve og det frække gennemsigtige netmateriale med kig til maven, giver mor et moderne udtryk, uden hun bliver for vulgær eller ung. Måske mormor også skal have en med??
/Købes på asos.com/


Til loverboy eller friske farmand


Et hurtigt kig i det danske modebillede viser straks danske mænds store forkærlighed til t-shirts med print. Især print med friske opråb som "tudefjæs", "bonderøv" og "Give me pleasure" er populære (se evt. Jack & Jones for flere gode bud). Derfor er vi sikre på at hverken kæresten eller far kan modstå denne skægge t-shirt, der uden tvivl vil blive et festligt indslag til diverse julefrokoster, eller blot på jobbet med en casual blazer.
/Lignende fås uden tvivl hos Jack & Jones/


Til den bedste veninde i verden


En god veninde fortjener en god gave! Og kan man ønske sig en bedre gave en at blive forgyldt?
Giv hende disse fabelagtige gamacher som et symbol på at jeres forhold er guld værd for dig, og lad hende lyse op i natten på diverse byture i den kommende tid.
/Købes på linuslotta.com/


Til de mindste


Nogle gange er oplevelser bare bedre end materielle gaver. Men kan de to ting kombineres, kan det ikke blive meget bedre. Lad dinne skønne unger blive de første i klassen til at pryde deres navle med en smuk piercing.
/Fås hos Taxi/


Til dig selv


Efter at have glædet alle andre er det vigtigt også at gøre noget godt for sig selv. Det klares nemt med dette skønne armbånd fra designteamet bag Asos, der virkelig har forstået den spirende tendens med chunky smykker, og som vi kender Asos bedst, er der virkelig kælet for detaljerne. Hvis du følger Whoany-stilen, tør vi godt love dig, at det vil klæde dig!

/Købes på asos.com


Dejlig 1. søndag i advent til alle vores dejlige læsere!

25.11.09

Dagens klude - goes male!


På opfordring fra flere af vores læsere, der efterspørger inspiration til herrernes garderobe, har vi valgt at tilgodese vores mandlige læsere med en omgang dagens klæder. En vores venner, haute couture-modellen Jamie (gik bl.a. show for Store Robert ved Skive Fashionweek i sommer), lægger krop til dette elegante outfit. Jamie har taget boyfriend-blazeren tilbage, hvilket man ser en generel tendens til blandt fashionable (unger)svende i det københavnske gadebilledeo. Loose-fit-bukserne giver outfittet et afslappet, casual twist, der gør at det ellers lidt stift udseende look brydes på en rigtig skøn måde.

24.11.09

I'm a tiger

Så fik jeg den endelig! Har gået og ventet i spænding på at få denne smukke buksedragt ind af døren, og i morges kom den så. Buksedragter eller jumpsuits som de også kaldes er som bekendt et hit på modescenen lige nu, og for mig er det ikke nok at kunne bære dem indendøre. Jeg kunne ikke udholde tanken om at skulle skjule mine smukke buksedragter bag min fuldvoksne goose, hver gang jeg bevægede mig ud af en dør her til vinter. Derfor blev jeg intet mindre end lykkelig da jeg på asos.com fandt dette fantastiske vinter-jumpsuit, der kan holde mig varm hele vinteren, samtidig med at jeg ligner en million. Er fuldstændig pjattet med kombinationen af pelskraven og det grafiske dyreprint i de skrappe farver, og jeg glæder mig til hoppe i den allerede om lidt og beholde den på hele vinteren.

23.11.09

I'm in a velvet state of mind


I dag har jeg erhvervet mig disse fantastiske benklæder og jeg er allerede vildt forelsket! Det eksklusive velour, den voluminøse pasform og ikke mindst den raffinerede, dyblilla farve er en kombination jeg er helt pjattet med, og jeg kan ikke vente med at tage dem i brug i den kommende weekend. Synes måske de er lidt over the top til hverdagsbrug, men til en tur i byen vil de være helt perfekte - bukser i bootcut-snit er jeg sikker på vil blive stort igen inden længe, og denne smukke sag tager virkelig bootcut-looket til et helt nyt niveau. Jeg vil mikse bukserne med en skotskternet strik og Havaianas (thank god for DIY i det kolde vejr) for et quirky look, eller med wedges, en sort body og en mesh nudebolero for et mere stramt, ladylike udtryk. Kan I lide dem?

20.11.09

Grungy Friday



Jeg er gået hen og blevet ret vild med det dystre, rå, grunge 90'er-look, og disse billeder er uden tvivl dagens inspiration. Twistede outfits med store øreringe, tårnhøje støvletter, grafiske print, læder og selvfølgelig tilsat den obligatoriske tunge midterskilning er helt sikkert noget jeg vil kaste mig ud i i den nærmeste fremtid!

18.11.09

MAXI KING




Jeg er ret pjattet med maxiskirts, og har besluttet mig for at NU skal det være - jeg skal fingre i en sådan en sag! Jeg er dog kommet i tvivl om hvilket look jeg skal gå efter for ligesom alle andre key-items kan maxinederdelen jo varieres i det uendelige. Jeg synes at disse tre modeller på hver deres måde er ret skønne og unikke, så jeg er i vildrede! Den øverste, der har et meget råt look ville jeg kombinere med en blonde(mave)bluse for et bryde det hårde udtryk og tilføje et feminint twist, den elegante, draperede (hvilken farve??!) ville jeg tilsætte en biker-ish læderjakke for et råt twist og den chunky, cameldrøm kunne med fordel styles med noget lækker nudestrik. Hvilken en skal jeg gå for?

16.11.09

Hvis jeg havde en million...







Nogle gange har man vel lov at tage en tur til drømmeland... Hvem der bare havde råd til dette unikke outfit, der kombinerer det hårde med det bløde på en så sofistikeret og feminin måde; de rå army bukser fra det upcoming danske brand Punk Royal bliver forfinet og feminine tilsat den fine rosa top fra et af mine yndlings luksusmærker D&G, og hvis man oven i købet kan slænge den smukke, smukke tote fra altid skønne Juicy over armen, kan det ikke gå helt galt! Men suk suk, jeg må nok nøjes med at drømme...

//Tote fra Juicy Couture/ Top fra D&G/ Bukser fra Punk Royal//

12.11.09

Wild med wedges




Her på Whoany er vi ret pjattede med de nye plateausko - i modeverdenen kaldet wedges - og vi er ikke i tvivl om at vi inden længe vil se alle, og vi mener alle, unge piger rende rundt i dette hippe fodtøj. Man vil sikkert endda se piger helt ned til 14 år iklædt et par smukke wedges, og måske også en blazer og en midterskilning?? Vi er i hvert fald helt med på wedge-trenden, og har fundet et par fine efterårsmodeller frem. Der er generelt meget velour på tapetet, og både de lidt quirky blommefarvede og de mere ladylike multifarvede er helt perfekte til et strømlinet efterårslook. De azurblå er til de modige, men vi er helt sikre på at de vil tilføre en pariserchic, sort festkjole det helt rigtige twist. Hvilken style er I mest til?

9.11.09

Det vil jeg have - NU!



Er blevet helt pjattet med disse lækre poser lavet af vinterens it-materiale, papir! Det skønneste ved poserne er, at de er en billig erstatning for de mere mainstream logo-tasker af læder og canvas. Papirposerne ser mindst ligeså eksklusive ud som taskerne af læder, og er et spændende alternativ til klassikerne. Jeg er selv blevet ret lun på Lacoste-posen, som er perfekt til hverdagsbrug pga. den gode rummelighed. Dog kunne en af de små poser/clutches fra Gucci eller Louis Vuitton også redde ethvert gå-i-byen outfit i ny og næ. Heldigvis tillader prisen mig dem alle 3! De eksklusive poser går for mellem 50-200 kr. på Trendsales.dk! Hvilken en vil du ha'?

8.11.09

Bordeaux is my middle name




Her på Whoany har vi jo siden bloggens fødsel haft umenneskeligt travlt med diverse events i både den danske og den internationale modeverden. Nu er vi på vej ind i julefestsæsonen og man kommer jo som bekendt ikke til forskellige fester i det samme outift, så jeg må derfor ud og investere i nogle nyt festklæder. Hvis man går ned i Rådhusplads-enden af Strøget bugner butikkerne af lækre sager dette efterår, hvilket gør det svært at holde sig i skindet og vælge et enkelt item, men jeg tror dog jeg er mest tilbøjelig til kaste mig ud i denne bordeaux/blommefarvede kjole - dels på grund af farven som jeg er sikker på nok skal blive et af de helt store efterårshit, men lige så meget på grund af det feminine empiresnit, de voluminøse flagermuseærmer og det lækre materiale. Hvad angår et par nye festsko er jeg dog lidt mere i tvivl. På den ene side vil de chunky Crocs-inspirede "laksko" være skønne med en technicolor-sok i, men på den anden side er jeg også ret syg med de ladylike stiletter, hvis velour-detaljer, tidløse design og elegante look med garanti vil holde mange sæsoner frem. Hvad synes I?

6.11.09

Fest og ballade/DIY




I aften skal vi i byen med B.young-pigerne, og i deres selskab, bliver man altid nødt til at gøre lidt ekstra ud af sig selv, for at kunne leve op til standarden. Har netop købt dette lækre vintagestof, da jeg ikke kunne stå for de fantastiske farver og det ret skønne mønster. Havde egentlig tænkt mig at sy en mere traditionel kjole ud af det, men da tiden var knap, måtte jeg ty til andre løsninger. Jeg slog stoffet omkring mig, og bandt det sammen i et hårbånd (kan evt. forstærkes med en hårelastik i springvand). Det tog under et minut, og synes resultatet blev ret skønt. Få at give vintage kjolen et mere nutidigt udtryk og lidt edge, tog jeg mine fine nye sandaler fra Divided Exclusive på til. Jeg har bundet et rødt bånd i stroppen bag på sandalerne så de bliver lidt gladiator-agtigige, og så skoene matcher kjolen og taskens røde detaljer.

//Vintage DIY kjole/Sandaler, Divided Exclusive/Taske, Flying A//

4.11.09

BOOOTS





Det bliver umuligt for mig at vælge, når jeg indenfor den næste tid skal have mig et par nye vinterstøvler. Jeg er faldet pladask for disse 3 par, der vil passe perfekt til alle vinterens tendenser. Modehusene har dikteret grove støvler denne sæson, jo grovere jo bedre faktisk. Gerne med en ordentlig hæl, store spænder og så har nitter som bekendt aldrig gjort nogen skade. Er vild med den chunky kilehæl på den øverste støvle, samt de grove syninger og det guddommelige velcrospænde. Dog er der også noget helt særligt over den midterste, hvis klassiske, feminine udtryk bliver brudt af et væld nitter og spænder, der gør den til noget helt for sig selv. Jeg er dog også være fortaler for den nederste, der leder tankerne mod den upcoming designer Alexander Wang, og støvlen vil, med sit enkle udtryk og trods de grove detaljer, kunne bruges vinter efter vinter uden at gå af mode! Så hvad gør jeg?! Hvilken en skal jeg vælge?

3.11.09

SPEACHLESS.




Her på Whoany vil vi gerne beklage at det i den seneste tid er gået lidt langsomt med nye indlæg. Først og fremmest skyldes det selvfølgelig vores travle efterår, der har været præget af utallige showroom-visit, udlandsrejser og modeuger, men derudover har inspirationen til nye styles og banebrydende items også været lidt begrænset. Fortvivl dog ej, vi har nu igen fået tid til at vende blikket mod vores fashionable venner i det østeuropæiske, og nogle af deres topdesigneres originale og smukke lookbooks for SS10. Her er der både draperinger, volumen, plateau og vildt hår på dagsordenen, men først og fremmest er de lækre styles altid kendetegnet ved brugen af de skønneste materialer. Vi håber I er lige så inspirerede til at gå foråret i møde på smukkeste vis som vi er!

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers