Den har efterhånden floreret et stykke tid blandt den danske modeverdens spidser, men her på Whoany tør vi godt vove at påstå at NU er den for alvor kommet for at blive: Herreblazeren (eller Boyfriend-blazeren som den kaldes blandt kendere). Vi er klar over at tanken kan virke vild: "Herreblazere - til PIGER???", men vi er overbeviste om, at man inden for ganske kort tid vil se blazeren overalt i det københavnske gadebillede. Der er naturligvis tusindvis af smarte modeller at vælge imellem og lige så mange måder de kan styles og kombineres på, men som en service til Whoanys læsere har vi udvalgt vores favoritter. Personligt er vi vilde med iPod-modellen (nederst) - den er vildt smart, bl.a. i og med at man ikke behøver en taske hvis man har den på, men også fordi pasformen er fabelagtig og fordi den kan bruges til en masse forskellige outfits (her ser pencil-skirt, som på billedet, brandgodt ud sammen med blazeren)!
En anden sød mulighed er at du rent faktisk køber præcis den samme blazer som din mand/kæreste - blot i en anden farve (midterst). Det ser superfint ud hvis I er ude at gå tur sammen, at I så har den samme blazer, men i hver jeres farve. Og hvis du ikke mod på at style den som på billedet anbefaler vi et par jersey-hotpants i en vild farve som f.eks. gul eller pink.
Endelig har vi den skønne, brune velourblazer (øverst - et showpiece fra Pringle's S/S 04 kollektion), der på trods af at den har et par år på bagen stadig (eller igen!) er top-trendy! Vi skal ikke være blege for at indrømme at brun er en af vores yndlingsfarver og velour et af vores yndlingsmaterialer så efter vores mening er denne sag lige i øjet! Vi vil kombinere den enten med en gulvlang denim-nederdel og et par nyerhvervede kork-wedges fra Gran Canaria eller et par khaki-knickers og cowboystøvler. Hvad siger I? Og tror I overhovedet på blazer-trenden?
Det er so right now!
ReplyDeleteJeg tror mest på den midterste, da det ER boyfriendens blazer..!
ReplyDeleteMan kunne evt spice den lidt op med en masse plastic-kæder fra Las Vegas (kan sikkertkøbes på trendsales og ebay).
Selv foretrækker jeg pencilskirt - det er lidt mere clean cut
Super fed blog
Kh Sasja
Det er efterhånden ingen hemmelighed længere, at Jehovas Vidner har været trendsættere for a/w 09 sæsonen.
ReplyDelete..jeg tror ikke det er velour. -det er fløjl, men det gør jo også bare alting meget bedre! -personligt, har fløjl reddet selv de dårligeste stylingdage jeg har haft, altså tøjkriser. Og farven brun til fløjl er absolut sexy! -go go!
ReplyDelete