23.8.09

Fly me to the Moon(boot)





Efter utallige opfordringer fra vores læsere (og med inspiration fra über-stilikonet Paris Hilton) opfylder vi nu jeres ønske om ideer til hvordan man kan bruge it-skoene Moonboots - og ikke mindst hvilke man skal investere i. Det er ikke længere nogen hemmelighed, at Moonboots er på vej tilbage, vi ser dem overalt og hele tiden på fødderne af københavnske fashionistaer (mænd som kvinder, unge som gamle), og her på Whoany er vi ikke blege for at indrømme, at vi er VILDE med det bløde og vamsede, men stadig chunky look støvlerne har. Efterhånden er de helt klassiske Moonboots i forskellige friske farver dog ved at være en smule passé, så som en service til læserne har vi fundet de store modehuses fortolkninger af den udødelige og evigt elegante sko. Øverst ses min personlige favorit fra Dior - jeg er vild med kombinationen af den Moonboot'ske signatur i form af plateauhæl og tassels henover foden og den originale pelskant foroven, der får støvlen til at ose af stil og klasse. Også Burberry-modellen med de klassiske tern er skøn og den vil uden tvivl være fin til et par fleece-haremsbukser i en frisk farve og en anorak, når det bliver lidt koldere i vejret. Herefter ses et mere avantgarde par fra det nye (og endnu lidt ukendte) brand Balmain, som jeg ville kombinere med mine nye gamacher fra Monkey og en oversized polo med nittemønster på ryggen. Endelig har vi fundet et, ifølge os, fantastisk eksempel på hvordan man kan dresse et par almindelige Moonboots op, hvis man ikke har råd de lidt dyrere modeller. Som bekendt er penge jo ikke det Paris Hilton har mest af, og derfor viser hun gang på gang, at hun har flair for at få budgetfund (her et par af de billige Moonboots) til at se både dyre og fashionable ud ved hjælp af fine og smagfulde accesories - især huen vil med garanti blive et hit til efteråret. Hvilken model er jeres favorit?

5 comments:

  1. Er helt klart til modellen fra Dior!
    Man kunne jo evt. lade sig klippe i samme frisure som pelsen øverst på støvlen, bare for at skabe et lækkert og dristigt samspil i det samlede udtryk.

    Elsker jeres blog!
    //Clara

    ReplyDelete
  2. Chariiinaah Moouuritzeen24 August 2009 at 01:16

    Jeg er helt klart også til den øverste model!! Den er klassisk tidløs og kan kombineres med ethvert outfit!

    Jeg har ikke haft råd til de ægte fra Dior, så i stedet købte jeg et par Moonboots second hand og tog mine gamle benvarmere og gav dem nyt liv ved at klippe dem op og klistre dem på toppen- ganske som Dior... Men men da jeg er en pige der altid skal prøve grænser af og går mine egne vegne har jeg klistret en masse similisten henover Moonbootens snude og bagdel i tidens trendfarver. Inde i et hjerte bag på Moonbooten har jeg skrevet mit navn, Chariiinaah Moouuritzeen (har været en tur til numerologen og det har ændret mit liv totalt), for ingen skal jo være i tvivl om hvem der ejer disse boots.

    Moonboots er idelle til næsten enhver form for Fitness da de er både lette og luftige, samtidig med at de er moderigtige.

    Bruger dem mest til Step, Aerobics og Callanetics (Gymnastik med den noprede bold hvor man ruller rundt på gulvet) Moonbooten kombineres med mintgrønne benvarmere, en bodystocking i Shocking Pink samt svedbånd i en Daring Turkis, og så er jeg klar til at erobre fitten!

    ReplyDelete
  3. Tror i har lavet en fejl. I skriver Paris ikke har så mange penge.
    Det er rigtig at Paris ikke altid har haft penge, men har læst at hun har tjent pænt mange penge, på at være vært på det program der hedder BFF ( Best friends for4eva)

    ReplyDelete
  4. I har virkelig fingeren på pulsen!

    - FUCKING FASHIONABLE

    xoxo
    MOAK

    ReplyDelete
  5. hahahah Lasse, "situationsfornemmelse..."

    ReplyDelete

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers