24.1.11

KOPENHAGEN FUR (...gør det igen!)





Dårligt har lyden af invitationen, der dumper ind gennem brevsprækken forladt mit øre - Kopenhagen Fur har for andet år i træk inviteret os til deres show under CFW - før jeg naturligvis må skynde mig ind på www.kopenhagenfur.dk. For det første kan jeg næste ikke vente med at se hvad showet byder på af lækkerier i denne omgang, for det andet - og ikke mindst - MÅ jeg vide hvilken celeb, de har fået ind som dette års ansigt. Sidste år havde de, til alles næsegruse beundring, forbløffelse, begejstring fået det hypede stilikon, sangerinden Aura, i hus. Og den danske modeverden var i ekstase. Nu skal en ny sæson skydes i gang, det betyder at der skal findes et nyt, markant ansigt til retail-kampagnen, men hvem skulle dog på nogen måde kunne løfte arven efter Aura, der lagde hele verden for sine fødder med Kopenhagen Furs sidste kampagne, er vi nok mange der har spekuleret på. Men det har de altså gjort og jeg vil gerne indrømme, at jeg i den grad tabte underkæben, da jeg sad og udforskede pelshusets cyber-paradis. De har simpelthen fået ingen ringere end halvdelen af Danmarks mest feterede jetset-par til at lægge ansigt til kampagnen. Og nej, det er ikke Casper Christensen, men naturligvis hans smukke kæreste Iben Hjejle vi denne gang får lov at se iført klæder af den allermest eksklusive karakter. Den strømlinede androgyne styling forenet med Iben Hjejles divatouch af femme fatale rammer bare plet, og kampagnen må siges at være klassisk Kopenhagen Fur-ish: Her har vi i den grad at gøre med et modehus, kan man vel næsten kalde det, et af de mest eksklusive vi i Danmark kan præstere og igen i år med et look og en kampagne der oser af stil, klasse og luksus - ord der med rette må siges at være Kopenhagen Furs varemærke. Vi glæder og til showet!

No comments:

Post a Comment

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers