9.1.11

CALIFORNIA CHRISTIANIA REPUBLIC

Så er der vist for alvor ved at være taget hul på et nyt år, et år der uden tvivl vil byde på mange smukke detaljer, mange banebrydende tendenser, mange unikke streetstyleobservationer og ikke mindst mange uventede nyheder både blandt modehusene i branchen, men selvfølgelig især der, hvor moden virkelig lever og fødes: blogland! Netop nyheder fra den glamourøse modeverden er vi her på Whoany meget begejstrede for, og indtil videre kan der ikke herske tvivl om, hvad årets hidtil største, mest afgørende nyhed er: Tonny Sørensen, den innovative modemessias, som vi med hjerterne svulmende af stolthed kan kalde dansk, gør det igen. Manden, der primært slår sine eftertragtede folder på den internationale modescene må siges at være dansk modes mest velsignede wunderkind, og hvis hans navn ikke umiddelbart ringer en klokke behøver vi vist bare sige to ord: Von Dutch. De ikoniske kasketter, t-shirts og hoodies, der hærgede alle afkroge af kloden for nogle år tilbage, slog for alvor igennem da Tonny Sørensen i 2000 overtog han ledelsen af brandet, og med sine gudsbenådede evner, der både i erhvervsmæssig og kreativ retning er uovertrufne, fik han lynhurtig vendt skuden. Nu er han tilbage med sit bud på årtiets, ja måske endda århundredets it-item under brand-navnet California Christiania Republic, og vi spår seneste skud på Tonny-stammen en lige så hurtig vej mod himlen og selvfølgelig også en lige så solid position som stjernernes foretrukne item. For eksempel har det unge, men meget toneangivende stilikon, 9-årige Willow Smith, allerede taget Tonny Sørensens mesterværk til sig - hun optræder sågar i det i sin seneste musikvideo "Whip My Hair". Herhjemme blev lanceringen markeret med en højt anlagt releasefest på it-stedet ZEN, klubben hvor toppen af dansk jetset-elegance sipper deres cocktails. Til releasefesten mødte alle de inviterede op iklædt Tonnys forførende stoffer, og da blandt andre Thomas Bo Larsen og Dan Rachlin med frue var at finde på gæstelisten, er det vist kun et spørgsmål om tid før Tonny-maniaen igen raser i hele det ganske land. Vi har postet pressevideoen for Tonnys nye design, så se den (det er en ordre!) og døm selv - vi er ikke i tvivl om at det her, det bliver stort. Rigtig, rigtig stort.

3 comments:

  1. I wanna dress like Willo Smith - det er der ingen tvivl om!

    ReplyDelete
  2. CCR is all about living positively and respect one another. Join the community!

    Hmmm, Participate in the community, what do Tonny Sorensen is doing for the community of Christiania, NOTHING! And respect each other, dear Tony you have sku no shame in life. You just wanted to make some money because you are so money-grubbing. Your sales person from CCR tell their customers that by buy your clothes you support Christiania .. Then my questions is just what is it that you do to support Christiania? It makes me sad to a see man like you, just taking advantage of people.

    ReplyDelete
  3. CCR er alle om at leve positivt og respekterer hinanden. Deltag i fællesskabet!

    Hmmm, Deltage i fællesskabet, hvad er det lige Tonny Sørensen gør for fællesskabet i Christiania, INTET!!! Og respekterer hinanden, kære Tony du har sku ingen skam i livet. Du ville bare lave nogle penge, fordi du er så penge grisk. Dine sælger fra CCR siger til deres kunder, at ved at man købe jeres tøj støtter man fristaden.. Så er mit spørgersmål er bare, hvad er det lige, du gøre for at støtte Christiania?? Det gør mig ked af det på fristeden vejene at en mand som dig, bare udnytter folk..

    ReplyDelete

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers