
I dag har jeg erhvervet mig disse fantastiske benklæder og jeg er allerede vildt forelsket! Det eksklusive velour, den voluminøse pasform og ikke mindst den raffinerede, dyblilla farve er en kombination jeg er helt pjattet med, og jeg kan ikke vente med at tage dem i brug i den kommende weekend. Synes måske de er lidt over the top til hverdagsbrug, men til en tur i byen vil de være helt perfekte - bukser i bootcut-snit er jeg sikker på vil blive stort igen inden længe, og denne smukke sag tager virkelig bootcut-looket til et helt nyt niveau. Jeg vil mikse bukserne med en skotskternet strik og Havaianas (thank god for DIY i det kolde vejr) for et quirky look, eller med wedges, en sort body og en mesh nudebolero for et mere stramt, ladylike udtryk. Kan I lide dem?
No comments:
Post a Comment