25.11.10

LANVIN TIL ALLE




I tirsdags brød krigen ud! Med WhoAny forrest i køen, åbnede H&M dørene op for det, der har fået os alle til at ligge søvnløse de sidste mange måneder. Vores hår sad i totter, randerne under vores øjne var sorte og vores negle fandtes ikke længere efter flere måneders nedbidning i spænding, da vi i onsdags stod i kø foran H&M til dette års fashion event no. 1: Lanvins kollektion for H&M! Det var som at være på slagmarken, da dørene endelig blev slået op. Haute-couture-kjoler fløj rundt i luften, naturligvis ledsaget af spejlreflekskameraer og Atacomas, da den danske bloggerstand blev sluppet løs i H&M. Det var først da varene blev lagt i poser og betalt at vi kunne ånde lettet op (endelig var sagerne vores), og vi kom hjem med nogle rigtig fine items! Fik endda 10% på en af mine haute-coture kjoler, fordi lynlåsen gik i stykker inden jeg havde prøvet den på, og så var den jo lige pludselig rigtig billig. Endnu en gang er det lykkedes H&M, at få det bedste ud af en designers evner og også få tilsat det karakteristiske eksklusive H&M-præg i form af skønne og iøjnefaldende farver, der for polyesteret til at skinne endnu flottere end den normalt gør! Det var uden tvivl en drøm der blev til virkelighed, da jeg kunne hive ægte Lanvin-babies ned fra hylderne uden at skulle tænke på om SU'en slog til.


WhoAny sender hermed en stor bunke thumbs up til H&M for endnu et vidunderligt samarbejde, og med forhåbninger om at Proenza Schouler snart finder vej til hylderne på vores alle sammens yndlingsbutik.


3.11.10

MIG OG MIT KLÆDESKAB MED MARIE ØSTERGAARD

Har du først sagt slangeskind, pangfarver og bukser med svaj, er det svært at komme uden om Marie Østergaard og hendes fantastiske klædeskab, der bugner af alskens tekstil- og slangeskindsskatte. WhoAny fik lov at kigge indenfor hos den stilsikre gymnasieelev.







En lidt forvirret Marie Østergaard åbner den lækre mahognidør til sin lejlighed på Østerbro i København. "Jeg har hænderne fulde ude i køkkenet" smiler hun og vinker os derud. Marie er iført den smukkeste orange spandexkjole fra Time's Up Vintage, med print af diverse insekter og krybdyr. Skjorten er fra John Galliano, og de guldfarvede badestiletter er fra Tom Fords tid hos Gucci.


Her dufter skønt af mexicansk mad, og da lækkerierne er sat i ovnen bliver der tid til at stille Marie et par spørgsmål om mode, stil og gode fund.




Hvordan vil du beskrive din stil?

Jeg kan lige så godt sige med det samme. Min stil enestående! Den er hverken her eller der eller allevegne. Den er hvad folk ser, og hvad folk vil se. Min stil udtrykker nemlig mig. Mit lystbetonede og dyriske jeg. Så folk får serveret ærlighed på dåse når de ser på mig, og det er netop hvad min stil går ud på.


Hvor og hvad bliver du inspireret af?

Nogen vil nok tro, at Lady Gaga er mit helt store forbillede, da de ser på mig og tænker: VILD PIGE, frem for at se, hvad tøjet og dermed også jeg selv udtrykker.
Men nej, jeg finder i langt højere grad min inspiration i dyreriget og specielt savannens dyr har altid inspireret mig. Dyr er nemlig ærlige i deres beklædning. Det er bare surt hvis fx en slange føler sig doven og knap så snu, at den ikke bare kan hoppe i en dovendyrsdragt i stedet for sit skind. Men det er vel en af de ting der adskiller mig fra dyreriget, jeg kan gøre hvad jeg vil!


Hvad er dit bedste tøjkup?

Mit slangeskindssæt, som består af bukser, trøje, støvler og jakke.
Det er nok også det jeg går mest med, da jeg ofte føler mig lidt snedig.


Hvem ville du helst bytte garderobe med?

Jeg ville ikke kunne have andres tøj på, da det ikke ville symbolisere mig. Jeg ville føle mig som en anden. Så nej tak. Men en ting jeg gerne ville investere i,er en zebrajakke, da jeg ofte føler mig lidt BLACK AND WHITE!






Efter lyninterviewet er maden færdig, og mens vi nyder de mexicanske burritos og en håndfuld nachos, skifter Marie tøj. "Kom med ind og se mine malerier" råber Marie, der nu er trukket i et outfit der med garanti vil få folk til at lægge sig ned og dø på stedet af bar misundelse. Guld på diamanter på Alexander Wang. Det bliver ikke bedre! Marie er (som vi kender hende bedst) trukket i sine elskede slangebabies!




"Jeg har altid elsket dyr, hvilket både har sat sit præg på min garderobe og mine malerier." Siger en stolt Marie Østergaard og viser sine smukke safaribilleder frem.





Støvlerne er et af Alexander Wang's master-pieces, mens hættetrøjen og bukserne er fra Stine Goyas ss11 kollektion og jakken fra Jil Sander.





Som toppen af kransekagen, vil Marie vise os sin skønne satinkappe med tilhørende kjole fra Max Mara. Luksusen fra den blommefarvede satin, bliver understreget af de lange frynser og de delikate Swarovski krystaller, der pryder både kappen og kjolen. "Min veninde og jeg kalder det for score-sættet, fordi mændene aldrig kan holde sig på afstand når vi ifører os de skønne satinklæder" siger Marie Østergaard og slænger sig pikant på chaiselongen.


WhoAny er helt solgt, og vi håber at mange andre også er blevet inspirerede af Marie Østergaards fantastiske klædeskab. For lignende inspirerende streetstylemennesker, besøg Aurehøj Gymnasium i Gentofte!

17.10.10

IT'S NOT A MUFFIN - it's fashion







Der var en gang hvor det var smart at spise muffins i selskab med en skinny-latte på soyamælk. Så kom tiden hvor man slet ikke måtte spise noget, og nu er tiden kommet hvor vi skal fylde os med de fantastiske cupcakes (muffins i forklædning). Det skønne ved cupcakes er først og fremmest deres overdådige udseende; en saftig kage sprøjtet med farvestrålende smørcreme og drysset med krymmel i alverdens farver. Det er skønt at se at modeverden ikke er så madforskrækket som det har været tilfældet de sidste sæsoner, men har taget imod den delikate kaloriebombe med åbne arme. Blandt andet kan man finde cupcakes (Agnes-ish) blandt sæsones musthaves i diverse danske modemagasiner dette efterår. Whoany er selvfølgelig faldet pladask for trenden, og kan bare ikke få cupcakes nok - vi har derfor måtte lave et lille regelsæt for hinanden, for at undgå at kagespisningen tager overhånd, og vi ender med kun at blive inviteret med til Store Robert's show næste modeuge. Måske du også vil få glæde af dem:

Regel no. 1: Køb "Agnes Cupcakes". Disse kommer i nogle vidunderlige logo æsker (der kan bruges igen og igen - tænk clutch a la Malene Birger/Gajol). Det er en god idé at gå en lang tur ned af Strøget med æsken i hånden, inden du spiser kagen. På den måde signalerer du allerede inden indtagelsen hvor fashionabelt dit valg af snacks er.

Regel no. 2: Når folk har set dig med æsken er det tid til at hive de saftige babies frem. Sæt dig evt. ved Storkespringvandet, på Rådhuspladsen eller andre steder hvor alle kan se dig. Få en veninde til at tage billeder af dig, når du pakker kagen ud og når du tager den første bid (meget populær post på facebook). Når du har nydt kagen kan du genbruge æsken og gå ned af Strøget igen.

Regel no. 3: Spis aldrig cupcakes alene. De smager ikke særlig godt, så det er næsten spild af både penge og kalorier når ingen alligevel kan se dig spise dem.

Vi vil fluks smutte ned til Agnes og forære os selv en lille søndags snack - ses ved Storkeren!

XOXO

1.10.10

EVERYBODY NEEDS A BALENCIAGA




Her på WhoAny har vi lagt os ned på knæ og snavet Balenciagas chefdesigner Nicolas Ghesquiére's fødder, som tak for den gave han gav verden dengang han skabte sine vidunderlige babies: Day, City, First, Paddington osv. Vi taler selvfølgelig om de evigt uundgåelige Balenciaga tasker. Hvis du med god smag i munden vil kunne kalde dig en rigtig fashionista, kommer du ikke langt uden en "Ciaga-bag" som de kaldes blandt folk, der er noget. Præcis ligesom kilehæle (i branchen kaldet "wedges" - Notabene ell. Rützou-ish), denim, Essie neglelakker, flip-flops og armyjakker er en Balenciaga taske et key item i den perfekte garderobe.

Kendetegnene ved en Balenciaga taske er deres ikoniske design, fingerbøls-nitterne, det lækre tynde skind, de lange tynde tassels, der sidder fast i alt hvad de rør ved, samt glæden ved at kunne gå ned af Strøget med attituden: "Se mig, jeg har (læs: har også) en Balenciaga taske. Så hvis du stadig render rundt med din snart antikvariske Louis Vuitton "Speedy-bag", Hermes' "Birkin" eller Henrik Vibskovs printede net-tasker, (og ikke allerede selv har opdaget at dagene føles grå og triste), vil solen atter reflekteres i dit Goya-spejl når du får købt dig en ægte "Ciaga-bag".

9.9.10

WHOANY TROR PÅ


XQ's me? Hvor blev sommeren af? Har gået rundt og frosset hele dagen i mine Havaianas og en tynd lille stropbluse. Det er for alvor gået op for mig, at vi gået efteråret i møde, hvilket selvfølgelig skal gøres med stil. So, please remember that this fall-winter season is all about the army; armyjakker, armybukser og krigsmaling bliver rigtig stort dette efterår. Whoany er selvfølgelig sprunget med på vognen og har begge været ude og investere i denne skønne vintage jakke fra 1. verdenskrig, som jeg ikke kan vente med at komme ud at lufte. Jeg vil style den med gulvlange jerseykjoler, Vans og nogle store halskæder og ringe til hverdag, men gå amok i weekenden og pimpe den med hullede nylon-strømper, chunky smykker og mine nye kilehæle fra Rützou. Kilehæle er ligesom armyjakken noget helt nyt dette efterår, og er i mine øjne utroligt smukke. Er dog stadig lidt i tvivl om verden er klar til denne skulpturelle hæl, hvilket kun tiden kan afsløre. Måske vi om et par sæsoner ser kilehæle overalt i gadebilledet? Ja, jeg ved at det kan være lidt svært at forestille sig nu, men who knows? I'm on, så meget tør jeg da godt sige!


1.9.10

SET PÅ GADEN

En opmærksom læser sendte os fornyligt dette billede af en københavnsk fashionista. Den søde pige som vi blot kalder "skat", forstår virkelig at kombinere tidens tendenser på en frisk og sofistikeret måde. De brede klassiske tværstriber bliver twistet i den asymmetriske jerseytop i sommerens IT-farver blomme og lavendel. Den stramme nederdel i varm sommer gul (very SS11) bliver brudt af de rå nylon-gamascher og de frække frynser på skoene. For at gøre hele looket mere casual, har skat blot svinget et "ligegyldigt" net over skulderen, og så ellers vandret ud af døren, klar til at indtage Københavns gader. Er i øvrigt også vild med hendes kastanjefarvede hår!

Hvad siger I?

22.8.10

It's called L.O.V.E

Når mit hjerte banker
banker det kun for dig
når min hjerne tænker
tænker den kun på dig

Når mine ører lytter
lytter de kun på dig
når mine øjne kigger
kigger de kun på dig

Når mine hænder føler
føler de kun på dig
når min mund den taler
taler den kun om dig

I want YOU

19.8.10

SIMON RASMUSSEN - WE LOVE U




Det var som at have fødselsdag, at være til Simon Rasmussens smukke show. Hvert sæt tøj, eller rettere hvert eneste item var en gave i sig selv! De smukke poliester-pelse, tape-kjoler, stegepande-halskæder og Spice Girls buffalos er alle items der skal hjem og hænge i min garderobe, og ikke mindst på min krop hele næste sommer.


SIMON RASMUSSEN UDSTILLER I PARIS TEXAS T.O.M NÆSTE UGE.


THE FASHION QUEEN





Endnu en gang måtte vi lægge os ned på knæ for den finske designer Ivana Helsinki, der som altid leverede et brag af et show under den københavnske modeuge! Holdet fra CFW havde været så smarte at lægge Ivanas show sidst på ugen, sent på aftenen, så man rigtig havde noget at glæde sig til! Vi gik ind til showet med ondt i maven af spænding. Hvad kunne hun nu finde på? Kunne hun levere igen oven på det brag af en kollektion hun havde kreeret sidste modeuge? Heldigvis kunne vi ånde lettet op da modellerne trådte ud på catwalken. Ivana gjorde det igen! Om det var hendes smukke pumps af reb, hendes sans for at kombinere 3 forskellige slags gul i samme sæt eller hendes smukke silhuetter og prints var vi helt solgt! Vi skal personligt have det hele, men hvad siger I til Ivana Helsinki SS11?

15.8.10

SET PÅ GADEN: Ingrid fra KBH


Whoany stødte ind i så mange skønne personligheder under denne modeuge. Vores bedste streetstylefund var denne lækkerbisken af en pige ved navn Ingrid, som vi mødte til et af de mange fashion parties vi var til i løbet af ugen. Ingrid nævnte noget om at hun selv var modeblogger for noget der hed Anyhow - vi har ikke umiddelbart hørt om det, men prøv at tjekke det ud hvis I skulle kende bloggen (vi skal nok prøve at finde ud af hvad den præcis hed). Ingrid var i bukser fra Bitte Kai Rand, skjorte fra Wood Wood og sko fra Wackerhaus.

ZzzzzZZZZzzzZ....

Copenhagen Fashion Week er slut, og jeg har længe set frem til at hoppe i de hvide Mokaï-dyner og få mig en velfortjent nattesøvn! Sov godt

13.8.10

FASHION WEEK KONKURRENCE!

Der er et billede af Whoany i Dansk Daily idag. Kan du gætte hvem vi er? I så fald har du nu chancen for at vinde en über eksklusiv vintage Louis Vuitton paper-bag.

Tag et billede af dem du tror er os og send det til whoany1@gmail.com

10.8.10

CU @ CFW

Den københavnske modeuge står for døren, og i morgen drager Whoany endnu engang afsted for at mingle med de andre københavnske fashionistaer! Ugens højdepunkter regner vi med at Karen by Simonsen og Ivana Helsinki vil stå for, men man ved jo aldrig om nogle andre skulle overraske. Desuden kan man da ikke andet end at glæde sig til Cover Blogger Camp hvor vi håber vi vil møde en masse af jer, så vi kan udveksle idéer og styling tips!

Sååå CU ACFW

* See You At Copenhagen Fashion Week

WHOANY FYLDER ÅR!

Idag for præcis et år siden blev det første indlæg på jeres alle sammens yndlingsblog WhoAny oprettet, og pludselig gik alle rundt i sneaker-pumps og feriefletninger! Vi fejre fødselsdagen i et forsamlingshus i Hvidore hvor familie og venner er inviteret til fest. Her en lille video fra aftenens højdepunkt da Kandis kom og gav et nummer! Vi må tilbage og feste videre! Tak for et skønt år til alle vores elskede læsere!
Og på gensyn
XoXo Who & Any

8.8.10

MARRY ME FRIIS




Puha, vi har simpelthen så travlt i disse dage - vi ræser rundt til spændende møder (som vi desværre ikke kan fortælle jer noget om endnu), og forleden dag var vi inviteret til en superfed bloggerevent hos Friis & Co. - et helt nyt koncept de har lanceret, hvor alle modebloggens spidser bliver inviteret, primært med det formål at vurdere de lækre Friis-items på baggrund af deres knivskarpe sans for fashion-forward tendenser, og selvfølgelig formidle dem på deres blogs. Vi synes det er en fantastisk ide at invitere de (selvudnævnte) guruer inden for mode på besøg, så vi var ellevilde over at komme en tur ind i det helligste af det hellige: Friis & Co.'s showroom. Endnu engang rammer Friis-folkene plet, og vi har valgt et par af vores yndlingsstyles ud til jer, men fælles for alt hvad der kommer fra Friis & Co.'s hånd er jo selvfølgelig at det emmer af luksus, klasse og ikke mindst innovativt og originalt design. En ladylike clutch i sæsonens cameltone, et par smukke, skulpturelle Acne-ripoffs, og endelig en evig designklassisker, tasken der aldrig går af mode, Chanel flap bag'en, men i en langt mere budgetvenlig (og på en måde mere eksklusivt udseende?) udgave, var et par af vores favoritter. Tak fordi I bliver ved med at sætte nye standarder for hvordan nyskabende highstreet design skal være, tak for kigget, og tak for den gratis Asti, Friis.Vi glæder os til at komme tilbage!

P.S. Modeugen lurer lige om hjørnet og vi GLÆDER os som små børn til shows, events og ikke mindst blogging (fra front row, forstås)

6.8.10

FRIDAY NIGHT

Strømper fra Proenza Schouler, sko fra Desigual, harem'mer fra Daisy

2.8.10

BIKSEN!

Har efter lang tid's overvejelse valgt at sælge min højt elskede t-shirt fra PLAY Comme Des Garcons da jeg ikke for den brugt. Den er i tidernes morgen købt hos Wood Wood i København for 750 kr. hvilket også vil være min minimums pris, da denne t-shirt kun er blevet smukkere med årene. Jeg har kun haft den på én gang, da jeg skulle male min nye lejlighed, så den er så god som ny!
BYD!

26.7.10

NEW IN.


Endelig endelig ENDELIG fik jeg fingre i de perfekte sko her forleden dag. De sko jeg har længtes efter, drømt om og ikke mindst savlet over de sidste mange måneder. Jeg har spinket og sparet som en anden studerende (!) for at få råd til de her babies. I mine øjne er de den perfekte kombination af en smuk androgyn silhuet, et tidløst design og så selvfølgelig et look der oser af eksklusivitet - i mine øjne er disse sko perfekte til efteråret, der som bekendt byder på et ultraminimalistisk luksusudtryk som en af hovedtendenserne. Skoene købte jeg i Big Bowls nye flagship store i Valby, og mine veninder, der var med ude at shoppe dem, ville selvfølgelig også prøve et par hver. Jeg er allerede meget forelsket og jeg er overbevist om at mine skønheder bliver en seriøs konkurrent til Acnes outdatede Admire-wedges. Hvad synes I?

20.7.10

EXTREME IRONING

Har både prøvet med yoga, spring-gymnastik og stavgang, men har aldrig fundet en sport jeg følte var en ægte fashionista værdig. Derfor er jeg helt oppe og køre over den nye sport"Extreme ironing". En sport der kombinere alt fra løb, til svømning og bjergbestigning. Alt samtidig med at jeg kan få strøjet mit tøj. Tjek videoen ud og se om du vil med på holdet!

19.7.10

DAGENS

Skjorte Palmain / blomstret badedragt MTWTFSS weekday / bukser med glimmer Cheap Monday / sokker Happy Socks / sko Rützou for Mentor / slips med Taz print Karen by Simonsen

13.7.10

COPYCAT!

Den klassiske originale MBT ballerina
Vagabond's sølle kopi

Whoanys knivskarpe øjne har endnu engang spottet kopivarer i de danske butikker. Denne gang er det Repettos underlinie MBT, som står bag de populært kaldte "vippe-sko", der er blevet design-bestjålet. Det mainstream fodbeklædningsfirma Vagabond, har forgæves forsøgt at gøre MBT kunsten efter, og skabe en ligeså smuk og klassisk ballerina, meeen resultatet er dog lidt noget andet: En lad ballerina, i billigt stof, med velcro i stedet for det smukke statementspænde MBT bruger. Ikke engang den karakteristiske regnbueformede sål fungerer bare i nærheden af ligeså godt på Vagabonds ballerina som den gør på en ægte MBT.
Det bliver spændende at se hvor mange af disse rædsler (som jeg nægter at kalde for en sko) Vagabond kan få solgt. Jeg er og bliver i hvert fald en rigtig MBT-pige, og det vil jeg nok altid være!

5.7.10

FLOWER DREAMS


Hvis I, som jeg, er fuldstændig head-over-heels forgabte i sæsonens blomsterlook, men synes at det er svært at finde en blomsterkjole, der lige har det lille avantgarde pift, så fortvivl ej. Hvor andre såkaldte modebloggere og fashionistaer valfarter til noget Pagne og TexasPris for at få stillet deres sult efter no. 1 sooo last-years Alexander Wang (og den mere generelt outdatede hr. McQueen), er Whoany som altid bare en tand længere fremme. Hvis du er til quirky items med skæve detaljer men stadig med et gennemført eksklusivt look er mekkaet selvfølgelig bohoshoppen over dem alle, Købmagergades uslebne diamant: Esthers Klædeskab! Jeg aflagde gamle Esther et besøg forleden dag netop på jagt efter den perfekte blomsterkjole, og selvfølgelig også fordi udsalget er i fuld gang. Som altid når jeg er derinde har jeg lyst til at slæbe alt med ind i min garderobe, men jeg styrede mig, og hapsede kun denne fine sag med hjem. Er allerede meget forelsket og vil glæde mig til (endnu flere) lyse sommeraftener i blomsterjersey, kitten heels (Vuitton-ish) og en collegejakke for at bryde det ultrafeminine look. Summer of 2010, here I come!

29.6.10

VIG FESTIVAL 2010






På opfordring fra en af vores kære læsere vil Whoany-redaktionen nu guide jer igennem den perfekte festivals garderobe. Dog blev der efterlyst tøj til Roskilde Festivalen, men jeg håber at det kun er denne ene læser, der ved at Roskilde er ved at være passé. Rigtige fashionistaer, og i det hele taget folk, der bare er lidt med på beatet, tager selvfølgelig til Grøn Koncert og Vig Festival i år. Og til disse lejligheder er det vigtigt at have tøjet i orden for, at kunne klare en hel festivaluge. Disse fem items er de fem kodeord til den perfekte back-pack.

1) En smart cap til at skygge for solen (det gør jo ikke noget man ser lidt godt ud selvom man er på festival) så gå efter en smart version.
2) En praktisk bæltetaske der kan rumme det aller mest nødvendige. Denne er fra Yvonne Koné for Bon Gout.
3) En let og luftig oversized t-shirt. Gerne med et rockprint for at understrege festivalstemningen.
4) Også denne season må vi konstatere at "It's all about the denim", så et par denim shorts er selvfølgelig et must.
5) Er du en ægte fashionista, skal der også være plads til lidt luxus - update dine Hunter's med et par designet af den berygtede H&M-designer Jimmy Choo.

Er disse fem kriterier opfyldt, mangler du bare at pakke bilen med Mokaï og du er klar til at indtage festivalpladsen!

22.6.10

STUDENT 2010

Whyred ss 10
Filippa K ss 10

Balenciaga ss 10

BZR by Bruuns Bazar ss 10

Så er tiden kommet hvor vi igen kan glæde os til at se de søde unge mennesker drøne rundt i landet med deres studentervogne glade og veloplagte på fest! Er du en af de heldige der får den berygtede hue i år? Men mangler du stadig en studenter kjole? Så frygt ej, Whoany giver dig her et par bud på årets smukkeste studenterkjoler. At blive student er en stor dag, og en stor dag kræver et stort skrud. Gå efter en gulvlang kjole med masser af volumen. Tænk i blonder, silke, glimmer, simili, blomster og slør, når du skal finde din studenterkjole, så kan det ikke gå helt galt! Mange både danske og udenlandske designere har de seneste år specialiseret sig i studenterkjoler, og her er blot et par af de bedste fra denne season.
Whoany ønsker alle studenter et kæmpe tillykke - må I være fashionable selv på denne dag!

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers