8.8.10

MARRY ME FRIIS




Puha, vi har simpelthen så travlt i disse dage - vi ræser rundt til spændende møder (som vi desværre ikke kan fortælle jer noget om endnu), og forleden dag var vi inviteret til en superfed bloggerevent hos Friis & Co. - et helt nyt koncept de har lanceret, hvor alle modebloggens spidser bliver inviteret, primært med det formål at vurdere de lækre Friis-items på baggrund af deres knivskarpe sans for fashion-forward tendenser, og selvfølgelig formidle dem på deres blogs. Vi synes det er en fantastisk ide at invitere de (selvudnævnte) guruer inden for mode på besøg, så vi var ellevilde over at komme en tur ind i det helligste af det hellige: Friis & Co.'s showroom. Endnu engang rammer Friis-folkene plet, og vi har valgt et par af vores yndlingsstyles ud til jer, men fælles for alt hvad der kommer fra Friis & Co.'s hånd er jo selvfølgelig at det emmer af luksus, klasse og ikke mindst innovativt og originalt design. En ladylike clutch i sæsonens cameltone, et par smukke, skulpturelle Acne-ripoffs, og endelig en evig designklassisker, tasken der aldrig går af mode, Chanel flap bag'en, men i en langt mere budgetvenlig (og på en måde mere eksklusivt udseende?) udgave, var et par af vores favoritter. Tak fordi I bliver ved med at sætte nye standarder for hvordan nyskabende highstreet design skal være, tak for kigget, og tak for den gratis Asti, Friis.Vi glæder os til at komme tilbage!

P.S. Modeugen lurer lige om hjørnet og vi GLÆDER os som små børn til shows, events og ikke mindst blogging (fra front row, forstås)

No comments:

Post a Comment

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers