16.12.09

Julegaveideer - No. 2 / 3. onsdag i advent

Til seje far/bror

Dette år er de lidt mere slimfit jeansmodeller til herrer for alvor kommet på banen, og lægger du en style a la denne under juletræet til f.eks. din far, er julehyggen garanteret! Far vil elske det stramme look, der altså er lige så godt til mænd som det er til kvinder. De tight jeans kan man med fordel give et opsmøg hvis man eksempelvil vil flashe sine DIY-Havaianas + Pumasok, men man kan også gøre som herren på billedet og lade dem være i deres fulde længde. Som det kan ses er bootcut-tendensen som vi kender den fra jeans til kvinder om muligt sejere til mænd!

Til morfar/mormor

Alle elsker et hipt tørklæde man lige kan slynge om halsen inden man går ud og charmekluden fra Burberry - tørklædets Grand Ol' Man - vil med garanti være et hit hos enhver der er så heldig at fiske dem frem under træet. De klassiske tern er unisex, tidløse og superelegante, så hvis du ikke mener at det er noget for mormor eller morfar, vil også lillesøster, lillebror eller kæreste elske at få fingre i sådan en blød pakke! Med dette tørklæde er der mange muligheder - man kan enten gå all in og tilsætte tørklædet en trenchcoat for et ultra klassisk og ladylike look eller kombinere det med f.eks. en rå læderjakke for et mere edgy og utradionelt udtryk. Mulighederne er uendelige med denne klassiker, der er den perfekte gaveidé til fashionistaer i alle aldre.

Til den bedste veninde i verden

Vil du glæde din sødeste veninde (og måske også hendes kæreste, *SS*) så gå ud og invester i en lækker bustier a la denne skønne Zebrasag. En bustier er et must til vinterens mange fester, for den er bare rigtig fin under transparente klæder eller til en kjole med dyb udskæring. At den så tilmed er i et flashy zebramateriale gør det bare endnu bedre - dyreprint er som bekendt en af sæsonens helt store tendenser - og en sag som denne vil være yndig til en nytårs-LBD, og den vil med garanti tilføje et quirky twist til et ellers klassisk look.


Til den bedste mor i verden

Alle kvinder elsker neglelakker, og denne sæson er det (igen) et hit at tilføje outfittet et ekstra twist ved at lakere neglene i alverdens farver. De stærke, friske og gerne selvlysende pangfarver er en sikker vinder til en neglelak til din søde mor. Især den gule står godt til lys vinterhud men også denne grønne er superfin og har også den fordel at den står godt til alle klæderne i mors garderobe!

1 comment:

  1. Jeg var lige ved at gå i panik over gavekøbene, men så er det godt whoany kan hjælpe! både min far og min morfor vil elske den stramme buks - og det er jeg sikker på at også både min mor og mormor vil *SS*

    ReplyDelete

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers