20.12.09

4. Søndag i advent

Til de mindste

I juleferien er det altid tid til diverse julefrokoster med klassekammeraterne, og vi synes denne kjole vil være ret skøn til sådan en lejlighed. Ofte kan det være svært at finde børnetøj, der ikke på den ene eller anden måde er for voksent eller udfordrende, men denne sag fra Online-mode.dk rammer børneånden ret fint og lægger op til sjov og ballade, som rigtigt børnetøj skal gøre.

/Kjole fra Online-mode.dk/

Kælemink til mor

Min mor er ved at komme lidt op i alderen og mangler hvad jeg vil kalde et frisk pust i hverdagen. Så da jeg faldt over ønsket om en mink-hat på hendes ønskeliste, kom jeg på den idé at give hende en rigtig levene en af slagsen. Er sikker på at hun vil få nogle sjove timer sammen med denne bløde lille fyr.

Til frække piger i alle aldre

Selvom det danske modefirma Daisys klassiske Liberty-pludderbukser snart har været på markedet i en 5-6 års tid, skal man bestemt ikke tro at festen slutter her! Daisy er denne vinter sprunget ud i noget af en buksedragt, der kun vil gøre gode ting for din krop. Køb den som en deler til alle familiens tøsepiger.

/Buksedragt fra Daisy/

Til manden i dit liv

Er helt pjattet med denne skønne trench fra modemekkaet ellos.com. Trenchcoaten er perfekt til manden, der ønsker lidt spræl i den ellers kedelige garderobe. Frakken vil være fin med et stribet Paul Smith halstørklæde og et par stonewashed jeans.

/Trenchcoat fra Ellos.com/

1 comment:

  1. Sup4a' gode adventsgaver! Dog valgte jeg at vove pelsen. Min mormor har længe gået og set bleg ud, så derfor tænkte jeg ''Hvorfor til de mindste? Hvorfor ikke til de ældste?'' Her snakker jeg selvfølgelig om det labre trendsættende sæt, aller øverst med dyreprintet. Så derfor hæssede jeg til Vojens City, for at få fat i en sådan dragt, til mormors julegave. Var heldig at få den sidste i mormors str. i Nielsens.
    Knuzzer fra Katja.
    P.S, Mormor blev meget glad. Morfar ligeså!

    ReplyDelete

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers