3.3.15

VI ER TILBAGE


Mere end fem år er gået siden Whoany første gang så dagens lys og med ét revolutionerede det eksklusive københavnske bloglandskab i en hidtil uset grad. Ikke siden højkonjunkturen havde en sådan optimisme præget modebranchen og bloggerkulturen i den smukke skandinaviske hovedstad, der allerede dengang var på alles læber som et toneangivende enfant terrible blandt couture-søstrene Paris, Milano, London og New York.

Siden er meget vand løbet i åen, Whoany har haft en velfortjent pause fra rampelys og fashionweeks, men i årenes løb er København heldigvis kun blevet federe, rullekraverne er kun blevet hvidere, skægget er kun blevet længere, avocadomadderne er kun blevet dyrere og læderjakken har kun fået mere patina. Det er derfor med lige dele sindsro og vild entusiasme at Whoany atter står til tjeneste som den gode smags Messias, men i nye virale klæder: @whoany på intet mindre end INSTAGRAM. Den moderne verden er både flygtig og kaotisk men nu behøver du kun kigge et sted efter det stilbevidste kompas, der fra det spæde forår, over Distortion, vil føre dig trygt ind i sommeren '15 og videre mod det uendelige mode- og livsstilsunivers.

Det er dansk modejournalistiks ukronede prinsesser, det er københavneræstetik par excellence, det er @whoany på Instagram. Nye følgere kan begynde her.

1 comment:

  1. jeg er i København, er der nogen chance for jeg kan besøge dig?

    fairyin.dk

    ReplyDelete

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers