22.2.10

Stine Goya på flaske


Hendes navn giver genlyd overalt i modeverdenen, hun er på alles læber altid og hele tiden, og vi kan da heller ikke få armene ned over hende. Vi taler selvfølgelig om Stine Goya, dansk modes kronjuvel, der, siden hun startede sit eget mærke i 2007, gang på gang har begejstret og betaget fashionistaer i Danmark såvel som i resten af verden. Evergreens som det klassiske og tidløse smykkespejl (der jo stadig holder) og viften har nærmest opnået samme status og fashion street cred som de udødelige Henrik Vibskov tørklæder, og nu er den (u)kronede dronning af silke, grafiske print, smukke silhuetter og modige farvevalg klar med seneste skud på stammen af uundværlige it-accesories: Egekilde by Stine Goya-flasken! "ENDELIG" råbte vi i kor på Whoany-redaktionen, da vi hørte den glædelige nyhed, og vi ved vi ikke er de eneste. For er der noget, der hører hjemme i enhver fashionistas tote er det en flaske kildevand, og nu kan man tilmed hive en flaske Stine Goya op af nittetasken, når man skal have sig en tår statement-kildevand i de københavnske gader og stræder. Projektet støtter tilmed et godt formål, så der er da ingen undskyldning for ikke at løbe ned og sikre sig forårets absolutte musthave: Stine Goya flasken - den er jo limited edition.

2 comments:

About Me

København, Denmark
Whoany så dagens lys i august 2009, da to venner besluttede sig for at dele deres fælles passion for mode med omverdenen. Vennerne lever måske i lidt af en drømmeverden - for der er ikke råd til meget Alexandra Wang, Palmain og Gina Tricot, når der stadig betales bundskat. Derfor er de inkarnerede jægere, både når det gælder gode secondhand- og highstreetfund. På ingen tid er deres interesse for den etablerede modeverden, upcoming designere og deres øje for tendenser blevet fast læsestof for en stadig voksende læserskare. Whoany består af Who, 18 år, der læser Trends på KU, og Any, 19, der er i design-praktik hos modehuset Gina Tricot. KONTAKT: Whoany1@gmail.com FANGROUP:http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=117573219916&ref=ts

Follow this blog with bloglovin

Follow Whoany

Followers